Økologiske fødevarer – hvor bevæger forbrugerne sig hen?
Offentligt møde
Tirsdag 1. marts 2011 kl. 10.00 – 16.00
Københavns Universitet – Det Biovidenskabelige Fakultet: Festauditoriet (Bülowsvej 17)
På mødet blev resultater fra et større forskningsprojekt om det fremtidige marked for økologiske fødevarer i Danmark, set ud fra forbrugernes bevægelser,præsenteret og diskuteret.
Program
Resultater fra projektet tyder på, at
• økologisk fødevareforbrug i Danmark ikke længere udelukkende bæres af en lille, eksklusiv gruppe af overbeviste forbrugere, som formentlig stod for størstedelen af forbruget i starten af 1990’erne. Projektet identificerer to yderligere grupper, der begge er positivt orienterede over for økologiske fødevarer, hvor den ene gruppe består af mad-engagerede forbrugere, mens den anden er discountorienteret
• efterspørgslen på økologiske fødevarer går i to retninger. Nogle vil efterspørge varer, der, ud over at være økologiske, også har yderligere kvaliteter, f.eks. i forhold til etisk forsvarlig produktion. Andre vil fortsat kun købe økologiske varer, hvis de er relativt billige og nemt tilgængelige
• tiltag til at øge det økologiske forbrug må bidrage til at gøre økologisk forbrug nemmere, ikke mere komplekst. Det indebærer et fokus på at gøre det lettere i praksis at forene økologi med de mange forskellige kriterier for ‘gode’ madindkøb, som er i spil, frem for et mere snævert fokus på at informere om økologi og fødevareproduktion
• det overordnet set har været den ene halvdel af befolkningen, som har drevet den generelle vækst i øko-forbruget, mens den anden halvdel fortsat ikke efterspørger økologiske varer
• udbuddet af økologiske fødevarer er steget i alle typer af butikker. Resultaterne viser også, at alle køber en stor del af deres økologiske fødevarer i discountbutikker. Der er også grund til at tro, at især de mest økologi-positive forbrugere kunne øge deres øko-andel, hvis udbuddet af økologi blev større i de supermarkeder, der ikke for øjeblikket fokuserer ret meget på økologi
• der tegner sig et billede af, at forbrugerne synes, at det er lige så vigtigt, at koen har været på græs, som resten af den økologiske mælks særlige egenskaber
• troen på, at der er flere positive egenskaber i økologiske produkter end direkte lovet af Ø-mærket, er en vigtig drivkraft for det økologiske forbrug
• udviklingen i priser, øget udbud og flere typer af butikker på markedet ikke er de eneste forklaringer på den voldsomme vækst, men at information om pesticidrester i konventionel produceret frugt og grønt samt information, der kobler økologi og sundhed, også kan være medvirkende årsager
• i hvilket omfang økonomiske hensyn tillader økologi-producenterne at gå på kompromis i forhold til egne værdier, er et spørgsmål, som det er relevant at overveje i lyset af, at nye markedsandele ofte vil være betinget af, at merprisen i forhold til konventionelle produkter må være beskeden.
De vigtigste resultater fra projektet er samlet i en dansksproget bog, som kan hentes her (pdf) eller bestilles hos
Projektet, CONCEPTS, har været støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri / FødevareErhverv.
Arrangør:
Center for Bioetik og Risikovurdering
i samarbejde med
• Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
• Anvendt KommunalForskning - AKF
• Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Geir Tveit, - siden er sidst opdateret d.23. maj 2011