Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns UniversitetBioethics

1990’ernes debat om genterapi: et lærestykke om videnskab og offentlighed

Projektets fulde titel

1990’ernes debat om genterapi: et lærestykke om videnskab og offentlighed


Full title in English

Science in public: Drawing lessons from the gene therapy debate of the 1990s

Baggrund og formål

God videnskabelig offentlighedsskik er temaet for dette projekt: Hvad kan man som forsker tillade sig at give håb om? Hvilke usikkerhedsmomenter bør nævnes? Og hvilke interesseaspekter? Hvad skal man gøre, når forskningsmidler gives med krav om fortrolighed? Hvad er forskellen på pr og offentlighed?

Forskere er i høj grad ladt alene med sådanne spørgsmål. Offentlighedsetik er en i vidt omfang overset forskningsetisk problemstilling, og temaet er blevet stedmoderligt behandlet i bestræbelser på at tilpasse forskningsetiske normer og retningslinjer til ændrede vilkår for at bedrive forskning. Dette projekt søger indsigt, som kan bidrage til at udbedre denne mangel og give grundlag for principielle og praktiske, forskningsetiske overvejelser om videnskab og offentlighed.

1990ernes genterapi-debat, der var præget af store forventninger, byder sig til som lærestykke. Gennem en undersøgelse af debatten, som den tog sig ud 1992-95 i danske, tyske og britiske dagblade, offentlige udredninger og andre tekster, rettet mod en bredere offentlighed, vil projektet gøre det til et faktisk lærestykke, i et internationalt perspektiv og med særlig interesse for forholdet mellem visioner, realisme og skepsis. Datidens forventninger vil blive sammenholdt med den faktiske udvikling. Den afsluttende analyse vil forbinde offentligheds- og forskningsetiske drøftelser og se på, hvordan traditionelle, videnskabelige værdier kan understøtte håndtering af aktuelle, offentlighedsetiske udfordringer.

Tidsramme

1 Nov 2010 - 30 Apr 2013

Ekstern finansiering 

DKK 1.078.800

Ekstern finansieringskilde

Det Frie Forskningsråd - Kultur og Kommunikation

Bevillingshaver

Gitte Meyer (lektor) Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut

Projektbeskrivelse

(pdf)

 

Project description in English

(pdf)

 

Publikationer

Gitte Meyer & Peter Sandøe (2010): Going public: good scientific conduct. Science and Engineering Ethics.


Geir Tveit, - siden er sidst opdateret d.6. april 2011
Center for Bioetik og Risikovurdering, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C - Tel: 3533 3001 - e-mail: bioethics@life.ku.dk